Det kan være svært at trappe ud
Rigtig mange danskere er blevet afhængige af psykofarmaka, og de har svært ved at få hjælp til at trappe ud. Meget få læger ved, hvordan det skal gøres rigtigt, og de officielle anbefalinger er dårlige.
For nogle mennesker er det problemfrit at trappe ud af psykofarmaka, mens det for en ret stor del kan være en udfordrende proces på grund af de abstinenser man kan opleve i et sådant forløb.
Abstinenser er en følgevirkning af at trappe ud af psykofarmaka og det er stort set det samme mønster for de fleste psykofarmaka.
Et udtrapningsforløb er meget individuelt og skal ske i samarbejde med din læge. Forløbet skal tilrettelægges med stort hensyn til dine livsomstændigheder. Og ikke mindst skal du selv være med i udarbejdelse af en udtrapningsplan og evt. justeringer undervejs. Dette er essentielt for, at din udtrapning kan lykkes.
Langsom udtrapning er vigtigt
Derfor anbefales det at gå roligt til værks og begynde med en meget lille reduktion på eksempelvis 10% af den dosis du er på. Lægger du ud med eksempelvis en reduktion på 50%, som mange læger og psykiatere ofte gør, kan du få meget alvorlige abstinenser, såvel psykiske som fysiske, som kan virke meget chokerende og uoverskuelige.
De psykiske abstinenser kan være depression og angst, som ofte vil blive betegnet som tilbagefald og behandlet medicinsk med den medicin, som du ønsker at trappe ud af – og måske endda i større doser.
En vigtig del i en sådan periode er støtte og opbakning fra dine omgivelser. Ligeledes er fællesskab med andre, som går/har gået vejen selv, af stor værdi, da de forstår, hvad du gennemgår, fordi de selv har oplevet det på egen krop.
Tolerance og abstinenser
Hvis du oplever uforklarlige symptomer som feks. en anderledes form for angst og depression end den du kender fra tidligere, manglende energi og overskud, eller fysiske symptomer, kan det skyldes at du er blevet tolerant overfor din sove – og angstdæmpende medicin.
Dette betyder, at du på trods af at du tager din medicin som du plejer, ikke længere får den samme effekt af den. Det vil sige, at du for at opnå samme effekt, ville skulle stige i dosis.
Hvad de færreste ved er, at man også kan blive afhængig af antidepressiv medicin. Man bliver dog ikke tolerant på samme måde som med sove – og angstdæmpende medicin, men det betyder, at man også her kan opleve abstinenser ved udtrapning.
Information, rådgivning og støttende samtaler før, under og efter en udtrapning
Jeg har selv erfaret på egen krop og psyke, hvad selv en kortere periode på lægeordineret psykofarmaka kan få af følger, både i form af bivirkninger og ikke mindst i form af voldsomme abstinenser over en lang periode. Denne oplevelse har gjort, at jeg nu tilbyder information, rådgivning, støttende samtaler før, under og efter en udtrapning og kropsbehandlinger, som skaber ro i nervesystemet, til dig, som ikke kan finde den hjælp, du har brug for andre steder.
Jeg tilbyder individuelle samtaler til brugere af psykofarmaka samt pårørende som skærmmøde. Desuden kan jeg bookes til foredrag om min egen oplevelse med udtrapning og abstinenser.
Udover støttende samtaler, hjælper jeg dig med at blive klogere på hvordan du kan håndtere dine symptomer. Jeg bruger metakognitiv terapi, som giver dig redskaber til at forholde dig til dine tanker, følelser og fysiske symptomer på en konstruktiv måde, så du ikke mister grebet i en svær periode med udtrapningssymptomer (abstinenser), men derimod får redskaber til at klare dig uden medicin, men ved hjælp af din egen psykes styrke.
Se mere for abstinenshåndtering:
Psykomotorisk terapi Metakognitiv terapi
I samarbejde med farmaceut
Vedr. den specifikke medicinfaglige del har jeg et samarbejde med Farmaceut Birgit Toft
Birgit Signora Toft er ph.d., proceskonsulent og farmaceut. Hun har arbejdet med retningslinjer for brug af benzodiazepiner i Region Midtjylland og er medforfatter til bogen ”Benzodiazepiner – afhængighed på recept”. De seneste år har hun arbejdet med oplysningsarbejde omkring brug af psykofarmaka og nedtrapning/udtrapning.
Kontakt: www.teamtoft.dk