Mit navn er Janni Pedersen

Jeg bor i den lille kystby Hou lidt syd for Aarhus.

Jeg er gift og har to voksne sønner.

Jeg blev uddannet til psykomotorisk terapeut i Randers i 1996 (det som tidligere hed afspændingspædagog) og har arbejdet med børn, unge og voksne siden da. Jeg valgte at blive selvstændig i 2016 og de sidste 10 år forinden arbejdede jeg i socialpsykiatrien.

I november 2022 færdigjorde jeg uddannelsen til metakognitiv terapeut ved MCT Institute Denmark. Jeg er certificeret og uddannet af grundlæggeren til metoden, Adrian Wells.

Jeg tilbyder dig sessioner, hvor du lærer at håndtere dine psykiske udfordringer med metakognitive redskaber og dine kropslige udfordringer med øvelser, som giver dig mulighed for selv at regulere dit urolige nervesystem.

Hvis du er klar til at investere noget af din tid og dit engagement, er jeg klar til at klæde dig på med nye strategier, så du én gang for alle får knækket koden til hvorfor du indtil nu ikke har kunnet komme dine udfordringer med psyken og kroppen til livs.

Jeg vil glæde mig til at støtte dig undervejs i din proces.

Jeg kender din udfordring, for jeg har været der selv

Jeg har, som alle andre, også levet livet – på godt og ondt.

Min egen erfaring med angst tidligere i livet og en periode med voldsomme abstinenser efter lægeordineret psykofarmaka, ved jeg hvad det vil sige, ikke at kunne være i sin egen krop på grund af ubehag.

Da jeg begyndte at acceptere de kropslige fornemmelser, lærte at styre mine bekymrende tanker om min situation og fandt ud af hvad som er vigtigt for mig som menneske, fik jeg det langsomt bedre.

Derfor er det blevet min mission at hjælpe andre med samme problemstillinger. For det er muligt at ændre på.

Det er muligt at få livet tilbage.

Jeg vil glæde mig til at støtte dig i de livsforvandlende skridt, som du vælger at tage imod et mere let og glædesfyldt liv.

Med kærlig hilsen
Janni