Optimering af trivsel hos eleverne
Forebyggelse og motivering
Jeg tilbyder konsulentydelser til efterskoler, gymnasier mm. i form af hjælp og inspiration til optimering af trivsel hos eleverne.
En tidlig indsats er vigtig og jeg kan i samarbejde med jer udvide og styrke støtten til den enkelte elev, så vi sammen forebygger frafald og opbygger motivation til evt. efterfølgende ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse.
Min del af indsatsen kan bl.a. bestå af små workshops, hvor de deltagende elever, får enkle og konkrete metakognitive redskaber til at håndtere bekymringer og grublerier på en mere konstruktiv måde, så fokus kan rettes mere fuldt mod skolens aktiviteter og samvær med de andre elever.
De vigtige redskaber
Den metakognitive metode giver helt fra start nye strategier til at håndtere en fastlåst bekymringstendens og er for de fleste en epokegørende øjenåbner i forhold til, at det faktisk er muligt at beslutte sig for ikke at bekymre sig. At det er noget man kan kontrollere, selvom det ikke føles sådan.
Ved hjælp af disse redskaber lærer eleverne at undgå timelange spekulationer om eget værd. De lærer, at flytte fokus væk fra den indre verden til den ydre verden og at undgå overdrevent selvfokusering og de får en erfaring med selv at have kontrol over bekymringerne, hvilket forebygger psykisk lidelse som angst, stress og depression.
Hør fra Eriksminde Efterskole
“Janni har været en del af Eriksminde Efterskole i løbet af 2019. Hun har været en stor del af vores trivselsindsats.
Janni er bred i sin faglighed og har dækket mange forskellige trivselsområder.
Hun har haft:
- alle skolens elever igennem trivselsøvelser i grupper á 10-20 elever
- et længere forløb med en mindre gruppe piger, som har angst
- ugentlige individuelle samtaler med nogle af vores elever, som har haft brug for ekstra hjælp og omsorg til at klare livet på en efterskole.
Samtalerne har haft fokus på trivsel og social udvikling.
Janni har et dejligt roligt sind, hun er tålmodig, hun indgyder tillid og formår at gøre det godt for dem, der har det svært.
I alle de indsatser Janni har deltaget i, har eleverne fået et godt og brugbart udbytte. Eleverne har udtrykt begejstring for at deltage i Jannis forløb.
Jeg giver Janni mine bedste anbefalinger.”
Lynge Korsgaard | Forstander Eriksminde Efterskole
Februar 2020
I et samarbejde med mig kan den enkelte elev forvente:
- At blive i stand til selv at tage vare på og ansvar for sin egen trivsel
- Større selvindsigt, selvværd og øget koncentrationsevne
- At blive i stand til at vurdere egne grænser og formåen
- Redskaber til at håndtere svære tanker og følelser nu og her når de opstår , så de ikke kommer til at være en hindring for at fortsætte sine aktiviteter. Og en læring omkring, at negative tanker og følelser som tristhed, vrede, angst, sorg og mindreværd er lige så normale, uundgåelige og forbigående som glæde, stolthed og lykke.
Jeg kan også tilbyde individuelle samtaler med de elever som har brug for et mere intensivt og individuelt forløb.
I praksis tilbyder jeg også muligheden for at arbejde online i de tilfælde hvor det giver mening.
janni@udenomveje.dk | 50 98 64 28